Åbent
Man-Tor
8:30-11.30 &
12:30-14:30
Endoskopi &
Operationer
1-2 Uger
English

Udrensning med Picoprep før kikkertundersøgelse af tyktarmen

Når undersøgelsen finder sted mellem kl. 8.00 og kl. 12.00.
Se vejledning til undersøgelse imellem 12.00 og 16.00.

Generelt

Det er vigtigt under hele udrensningsproceduren at drikke rigeligt med væske for at undgå at komme i væskeunderskud (se nedenfor).

Med væske menes kun tynde, klare væsker som f.eks.:

  • vand
  • klar suppe
  • bouillon
  • saftevand
  • sodavand
  • æblejuice
  • sort kaffe (evt. + sukker)
  • te (evt. + sukker)

Du bedes kontakte klinikken såfremt du lider af forstoppelse op til undersøgelsen.

Tre dage før undersøgelsen

Spis ikke æbler, appelsiner, nødder, frø og kerner.

Dagen før undersøgelsen

Kl. 7-8: spis din almindelige morgenmad + min. ¼ liter klar væske.

Efter kl 11.00 og frem til undersøgelsen må kun indtages ovenstående væsker.

Kl. 14.00: indtages 1. brev Picoprep opløst i et glas (min. 120 ml) iskoldt vand eller æblejuice. Umiddelbart herefter drikkes yderligere min. ¼ liter klare væsker. I løbet af dagen drikkes min. 1 liter klare væsker.

Kl. 20.00: indtages 2. brev Picoprep opløst i et glas (min. 120 ml) iskoldt vand eller æblejuice.

I løbet af aftenen drikkes min. 1 liter klare væsker.

På undersøgelsesdagen

Væske indtaget efter midnat kan medføre yderligere toiletbesøg og manglende søvn. Om morgenen må du gerne drikke klare væsker igen, men du må ikke indtage andet før undersøgelsen er overstået.

N.B.: Uanset at andet kan være angivet på indlægssedlen i Picoprep-æsken, bør du følge denne vejledning for at opnå det bedste resultat.